1 我要永远歌唱耶和华的慈爱， 世世代代用口传扬你的信实。
2 我要说： "你的慈爱必永远建立； 你的信实， 你必坚立在天上。
3 你曾说： ‘我和我所拣选的人立了约， 向我的仆人大卫起了誓， 说：
4 我必永远坚立你的后裔， 也必世世代代建立你的王位。’"（细拉）
5 耶和华啊！ 诸天要称颂你的奇事； 在圣者的会中， 你的信实也要被称颂。
6 在天上， 谁能和耶和华相比呢？在全能者的众子中， 谁能像耶和华呢？
7 在圣者的议会中， 神是令人惊惧的， 比一切在他周围的都更为可畏。
8 耶和华万军之 神啊！ 有谁像你？耶和华啊！ 你是大能的， 你的信实在你的周围。
9 你管辖海洋的狂涛， 波浪翻腾的时候， 你使它们平息。
10 你打碎了拉哈伯， 好像已遭刺杀的人； 你用有力的膀臂， 赶散了你的仇敌。
11 天是你的， 地也是你的； 世界和世界充满的， 都是你建立的。
12 南北都是你创造的， 他泊和黑门都因你的名欢呼。
13 你有大能的膀臂， 你的手强而有力， 你的右手高举。
14 公义和公正是你宝座的基础， 慈爱和信实行在你前面。
15 晓得向你欢呼的人民是有福的， 耶和华啊！ 他们在你的脸光中行走。
16 他们因你的名终日欢呼， 因你的公义被高举。
17 因为你是他们的荣耀和力量； 因你的恩惠， 我们的角得以高举。
18 因为我们的盾牌是耶和华， 我们的君王是以色列的圣者。
19 那时， 你在异象中告诉你的圣民说： "我帮助了一位勇士， 我从民中兴起了一位青年（"我从民中兴起了一位青年"或译： "我兴起那从民中所拣选的"）。
20 我找到我的仆人大卫， 用我的圣膏油膏他。
21 我的手必坚立他， 我的膀臂必坚固他。
22 仇敌必不能欺骗他， 凶恶的人必不能压迫他。
23 我要在他的面前击碎他的敌人， 击杀那些恨他的人。
24 我的信实和慈爱必与他同在， 他的角必因我的名被高举。
25 我必使他的左手伸到大海， 使他的右手伸到大河。
26 他必呼叫我， 说： ‘你是我的父、我的 神、拯救我的磐石。’
27 我也要立他为长子， 为世上最高的君王。
28 我要永远保持我对他的慈爱， 我和他所立的约必坚立。
29 我要使他的后裔存到永远， 使他的王位好像天一样长久。
30 如果他的子孙离弃我的律法， 不照着我的典章而行；
31 如果他们违背我的律例， 不遵守我的诫命，
32 我就用杖责罚他们的过犯， 用鞭责罚他们的罪孽。
33 但我必不把我的慈爱从他身上收回， 也必不背弃我的信实。
34 我必不违背我的约， 也不改变我口中所出的话。
35 我断然指着自己的圣洁起誓， 说： ‘我决不向大卫说谎。
36 他的后裔必存到永远， 他的王位在我面前必像太阳长存，
37 又像月亮永远坚立， 作天上确实的见证。’"（细拉）
38 你却恼怒你的受膏者， 丢掉弃绝他。
39 你舍弃了和你仆人所立的约， 把他的冠冕玷污在地。
40 你拆毁了他的一切城墙， 使他的堡垒成废堆。
41 过路的都抢掠他， 他成了邻国的人羞辱的对象。
42 你高举了他敌人的右手， 使他所有的仇敌欢喜。
43 你使他的刀剑卷刃， 使他在战场上站立不住。
44 你使他的光辉消失， 把他的王位推翻（"推翻"原文作"推倒在地"）。
45 你减少了他青春的日子， 使他披上耻辱。（细拉）
46 耶和华啊！ 这要到几时呢？你要永远隐藏自己吗？你的烈怒像火一般焚烧， 要到几时呢？
47 求你记念我的一生多么短暂， 你创造的世人是多么虚幻呢！
48 有哪一个人能长活不死， 能救自己的性命脱离阴间的权势呢？（细拉）
49 主啊！ 你从前指着你的信实向大卫起誓要施的慈爱， 现今在哪里呢？
50 主啊！ 求你记念你仆人所受的羞辱， 记念我心里（"我心里"原文作"我在我的怀里"）承担着万民的羞辱。
51 耶和华啊！ 你的仇敌用这羞辱羞辱了你的仆人， 羞辱了你受膏者的脚踪。
52 耶和华是应当称颂的， 直到永远！ 阿们， 阿们！
1 En læresalme av Etan, esrahitten.
2 Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.
3 For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.
4 [Du sier:] Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:
5 Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. Sela.
6 Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.
7 For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,
8 en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?
9 Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.
10 Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.
11 Du har sønderknust Rahab* som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender. / {* SLM 87, 4.}
12 Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;
13 nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.
14 Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.
15 Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.
16 Salig er det folk som kjenner til jubel*; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre. / {* nemlig over Herren, sin konge.}
17 I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.
18 For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.
19 For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.
20 Dengang* talte du i et syn til dine fromme** og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket. / {* SLM 89, 4. 5.} / {** Guds folk.}
21 Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.
22 Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.
23 Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.
24 Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.
25 Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.
26 Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.
27 Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.
28 Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.
29 Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.
30 Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.
31 Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,
32 dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,
33 da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.
34 Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;
35 jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.
36 Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:
37 Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.
38 Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. Sela.
39 Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.
40 Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.
41 Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.
42 Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.
43 Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.
44 Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.
45 Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.
46 Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. Sela.
47 Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?
48 Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!
49 Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? Sela.
50 Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?
51 Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,
52 at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!
53 Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.