1 耶和华、拯救我的 神啊！ 我昼夜都在你面前哀求。

2 愿我的祷告达到你面前， 求你留心听我的呼求。

3 因为我饱经忧患， 我的性命临近阴间。

4 我被列在下坑的人中， 就像一个没有气力的人一样。

5 我被弃在死人之中， 好像被杀的人躺在坟墓里； 你不再记念他们， 他们也和你（"你"原文作"你的手"）隔绝了。

6 你把我放在最深的坑里， 把我放在黑暗的地方和深渊里。

7 你的烈怒重重地压着我， 你的波浪从四方八面把我淹盖。（细拉）

8 你使我的知己都远离我， 使我成为他们所厌恶的。我被囚禁， 不能外出。

9 我的眼睛因困苦而昏花； 耶和华啊， 我天天向你呼求， 向你举手祷告。

10 你要为死人行奇事吗？阴魂会起来称谢你吗？（细拉）

11 在坟墓里有人述说你的慈爱吗？在灭亡之地（"灭亡之地"原文作"亚巴顿"）有人述说你的信实吗？

12 你的奇事在黑暗里有人知道吗？你的公义在那遗忘之地有人知道吗？

13 耶和华啊！ 我却向你呼求， 我的祷告在早晨达到你面前。

14 耶和华啊！ 你为什么丢弃我？为什么掩面不顾我？

15 我自幼受苦， 几乎死亡； 我受了惊吓， 以致困惑不安（"困惑不安"原文意义难确定）。

16 你的烈怒把我淹没， 你的惊吓把我除灭。

17 这些终日像水一样环绕我， 一起把我围困。

18 你使我挚爱的和同伴都远离我， 黑暗成了我的知己。

1 En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot*; en læresalme av Heman, esrahitten. / {* meningen uviss.}

2 Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.

3 La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!

4 For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet nær til dødsriket.

5 Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,

6 frigitt* som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd. / {* d.e. ikke lenger stående i din tjeneste.}

7 Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.

8 Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. Sela.

9 Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.

10 Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.

11 Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? Sela.

12 Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?

13 Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?

14 Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.

15 Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?

16 Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.

17 Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.

18 De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen.

19 Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.