1 我的 神！ 我的 神！ 你为什么离弃我？为什么远离不救我， 不听我呻吟的话呢？
2 我的 神啊！ 我日间呼求， 你不应允； 在晚上我还是不停止。
3 但你是圣洁的， 是用以色列的赞美为宝座的。
4 我们的列祖倚靠你， 他们倚靠你， 你就救他们。
5 他们向你哀求， 就得拯救； 他们倚靠你， 就不失望。
6 但我是虫， 不是人， 是世上所羞辱的， 也是众人所藐视的。
7 看见我的， 都嘲笑我； 他们撇着嘴， 摇着头， 说：
8 "他既然把自己交托耶和华， 就让耶和华搭救他吧！ 耶和华既然喜悦他， 就让耶和华拯救他吧！ "
9 然而， 是你使我从母腹中出来的； 我在母亲的怀里， 你就使我有倚靠的心。
10 我自出母胎， 就被交托给你； 我一出母腹， 你就是我的 神。
11 求你不要远离我， 因为灾难临近了， 却没有人帮助我。
12 有许多公牛围着我， 巴珊强壮的公牛困住了我。
13 他们向我大大地张嘴， 像抓撕吼叫的狮子。
14 我好像水被倾倒出去， 我全身的骨头都散脱了， 我的心在我里面像蜡融化。
15 我的精力像瓦片一样枯干， 我的舌头紧粘着上颚， 你把我放在死亡的尘土中。
16 犬类围着我， 恶党环绕我， 他们扎了我的手我的脚。
17 我能数算我全身的骨头， 他们却瞪着眼看我。
18 他们彼此分了我的外衣， 又为我的内衣抽签。
19 至于你， 耶和华啊！ 求你不要远离我； 我的力量啊！ 求你快来帮助我。
20 求你搭救我的性命脱离刀剑， 搭救我的生命脱离恶狗的爪。
21 求你拯救我脱离狮子的口， 拯救我脱离野牛的角。你已经应允了我。
22 我要向我的兄弟宣扬你的名， 我要在聚会中赞美你。
23 敬畏耶和华的人哪！ 你们要赞美他； 雅各所有的后裔啊！ 你们都要尊敬他； 以色列所有的后裔啊！ 你们都要惧怕他。
24 因为他不轻看， 不厌恶受苦的人的痛苦， 也没有掩面不顾他； 受苦的人呼求的时候， 他就垂听。
25 在大会中， 我赞美你的话是从你而来的； 在敬畏耶和华的人面前， 我要还我的愿。
26 受苦的人必吃得饱足， 寻求耶和华的人必赞美他， 愿你们的心永远活着！
27 地的四极， 都要记念耶和华， 并且归向他。列国的万族， 都要在他（"他"有古抄本作"你"）面前敬拜。
28 因为国度是属于耶和华的， 他是掌管万国的。
29 地上所有富足的人， 都必吃喝、敬拜； 所有下到尘土中， 不再存活的人， 都在他面前屈身下拜。
30 必有后裔服事他， 必有人把主的事向后代述说。
31 他们要把他的公义传给以后出生的民， 说明这是他所作的。
1 Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"*; en salme av David. / {* sannsynligvis melodien.}
2 Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.
3 Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.
4 Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.
5 Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.
6 Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.
7 Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.
8 Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:
9 Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.
10 Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.
11 På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.
12 Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.
13 Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.
14 De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.
15 Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.
16 Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.
17 For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.
18 Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.
19 De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.
20 Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!
21 Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! / {* d.e. min sjel.}
22 Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!
23 Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.
24 I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!
25 For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.
26 Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.
27 De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!
28 Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.
29 For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.
30 Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.
31 Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.
32 De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.