1 我曾说： "我要谨慎我的行为， 不让我的舌头犯罪； 恶人在我面前的时候， 我总要用罩子约束我的嘴。"
2 我静默不出声， 甚至连好话也不说（"甚至连好话也不说"或译： "我安静也得不到安慰"）， 我的痛苦就更加剧烈。
3 我的心在我里面发热； 我默想的时候， 心里火烧； 我就用舌头说话：
4 "耶和华啊！ 求你使我知道我的结局， 我的寿数有多少， 使我知道我的生命多么短促。
5 你使我的日子窄如手掌， 我的一生在你面前如同无有； 各人站得最稳的时候， 也只不过是一口气。（细拉）
6 世人来来往往只是幻影， 他们忙乱也是虚空； 积聚财物， 却不知道谁要来收取。
7 主啊！ 现在我还等候什么呢？我的指望在乎你。
8 求你救我脱离我的一切过犯， 不要使我遭受愚顽人的羞辱。
9 因为是你作了这事， 我就静默不开口。
10 求你除掉你降在我身上的灾祸； 因你手的责打， 我就消灭。
11 你因人的罪孽， 借着责罚管教他们， 叫他们所宝贵的消失， 像被虫蛀蚀； 世人都不过是一口气。（细拉）
12 耶和华啊！ 求你垂听我的祷告， 留心听我的呼求； 我流泪， 求你不要缄默； 因为我在你面前是客旅， 是寄居的， 像我所有的祖先一样。
13 求你不要怒视我， 使我在去而不返之先， 可以喜乐。"
1 Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David.
2 Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.
3 Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.
4 Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:
5 La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!
6 Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. Sela.
7 Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.
8 Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.
9 Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!
10 Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.
11 Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.
12 Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. Sela.
13 Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.
14 Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!